Tvedvej Kolding
Entreprise
Totalentreprise
Arkitekt
Arkitema A/S
Ingeniør
Ingeniør´ne
Omfang
3.160 m²
Udført
2020 - 2021
For AP Ejendomme A/S opfører JFP Murer & Tømrer a/s 29 moderne boliger på Tvedvej i Kolding med udsigt ud over Kolding Fjord.
Byggeriet består af 20 etagelejligheder og 9 rækkehuse, og udgør et samlet bebebygget areal på i alt 3400 m², hvoraf de 263 m² er kælder. Lejlighederne er fordelt på 2 blokke med henholdsvis 3 og 4 etager. De 9 rækkehuse opføres i 2½ plan fordelt på 3 blokke med dertilhørende kælder.
Ud over opførelsen af boligerne kommer anlægs- og ledningsarbejder inkl. naturlig ”sammenbinding” med de omkringliggende veje, stier og nabogrunde der også er inkluderet i totalentreprisen.
De kommende beboer kan glæde sig til moderne og bæredygtige boliger. Efter ønske fra AP Ejendomme A/S, skal byggeriet certificeres med Svanemærket. Dette stiller store krav til byggematerialerne, byggeprocessen og brugsfasen. Blandt andet skal livscyklussen på byggematerialerne dokumenteres. Afslutningsvis skal byggeprocessen og det færdige byggeri kontrolleres af en uvildig tredjepart.
På denne entreprise opfører JFP Murer & Tømrer a/s alle arbejder i forbindelse med opførelse af råhusene. Dette indebærer både stribe-, punkt- og plade- fundamenter samt terrændæk og elevatorgrupe. Ligeledes monteres der søjler, bjæker, vægge, huldæk, trapper og tagkassetter.
JFP Murer & Tømrer a/s blev valgt til opgaven på baggrund af den seriøse tilgang til projektet, kombineret med den rette pris.

