Bofællesskabet Jonshøj, Værløse
Bygherre
Boligselskabet Farumsødal afd. 2017 v/Domea.dk
Entreprise
Totalentreprise
Arkitekt
Pluskontoret arkitiekter
Ingeniør
Ingeniør´ne
Omfang
2.400 m²
Udført
2020 - 2022
JFP Murer & Tømrer a/s opfører i totalentreprise 30 bæredygtige boliger samt fælleshus for Boligselskabet Farumsødal, afd. 2017 ved Domea.dk. Boligerne indgår i bofællesskabet Jonshøj i Furresø Kommune.
Boligerne bliver opført som 22 almene seniorboliger, 8 små almene boliger fordelt på 7 rækkehuse. De 7 rækkehuse og fælleshuset udføres alle i 1 plan fordelt ud på den skrående grund på Jonstrupvangsvej. Boligerne placeres i klynger på 3-5 rundt om et fælleshuset.
Boligerne opføres i lyse gule tegl og sort tagpap. Fælleshuset har samme udtryk, men adskiller sig i form af en gylden facadebeklædning, hvorved der opstår en naturlig fokusering på fælleshuset.
Placeringen af husene, terrænet og det fremtrædende fælleshus skaber et naturligt uderum, der opfordrer til fælleskab og samvær.
JFP Murer & Tømrer blev i 2018 udpeget som vinder af projektet på baggrund af et øget fokus på projektets økonomi og et godt renomé.
Boligerne skal DGNB certificeres og de opføres efter energikrav 2020

