Handlekraft og ansvar

Kvalitet og ordentlighed

Hos JFP Murer & Tømrer bygger vi for mennesker. Det betyder, at vi altid har tanke for de mennesker, som efterfølgende skal leve eller arbejde i vores byggerier. Når man tænker på mennesket, sætter man nemlig automatisk overliggeren højt, når det kommer til kvalitet, ordentlighed og grundighed. 

Vi holder, hvad vi lover

Vi sætter en ære i, at de byggerier vi afleverer, er i orden. Helt ned til sidste detalje. Samtidig er det vigtigt for os, at hele byggeprocessen foregår på en ordentlig måde. Derfor holder vi altid, hvad vi lover. Vi strækker os langt for at imødegå de overraskelser, der altid opstår undervejs, og vi har ry for at have en ukompliceret, løsningsorienteret og handlekraftig tilgang til opgaverne.

Hurtige beslutninger

Vores projektledere og projektchefer på ethvert projekt har stor erfaring med at styre et byggeri, lige som vores håndværkerer har stor ekspertice inden for hver deres felt. Sammen er de hurtige til at tage beslutninger, ligesom vi gør meget ud af at være tilgængelige og konstant holde bygherren informeret om alle aspekter af processen.

Levering til tiden og prisen

Ordentlighed hos JFP Murer & Tømrer handler naturligvis også om levering til tiden og til den aftalte pris. Det er for os en selvfølge. Men det handler også om sikkerhed på byggepladsen. Vi glæder os over, at vores fokus på området betyder, at vi de sidste mange år har haft et meget lavt – og stadig faldende – antal arbejdsulykker. Vi fokuserer også meget på det sociale samvær på arbejdspladsen og på det, vi kalder work-life balance, så både arbejdslivet og hverdagen fungerer for vores medarbejdere. 

Fra bolig og erhverv til sygehuse og plejecentre

Siden 1972, hvor Jørgen Friis Poulsen grundlagde virksomheden, har disse værdier sammen med fokus på en sund og solid økonomi bragt os frem til den position, vi har i dag, hvor vi bliver valgt til at udføre mange spændende opgaver. Vi har gennem årene arbejdet på alt fra boliger og erhverv til sygehuse, plejecentre og andre offentlige byggerier - både i Jylland og på Sjælland.

Espelund Børnehave, Rødovre

Lys og moderne daginstitution i to plan, som skal rumme 180 børn. 

keyboard_arrow_up