Rejsegilde på Espelund Børnehave

27. september 2018

Der blev nået en milepæl af de helt store forleden, da vi kunne fejre rejsegilde på Espelund Børnehave i Irmabyen ved Rødovre. Dermed rykkede den dag, hvor en flok glade børn og deres forældre kan indtage den splinternye daginstitution endnu nærmere – og det blev markeret med en festlig dag med besøg af både politikere, naboer, kommende medarbejdere og børn. 

Hos JFP Murer & tømrer, som i begyndelsen af året tog fat på at opføre Daginstitutionen Espelund, var der stor glæde over, at man nu har nået denne milepæl i byggeriet. Direktør Mikkel. N. Steffensen takkede håndværkerne for deres gode arbejde – og både rådgivere og bygherre for det gode samarbejde. 

- Det færdige byggeri – og især de mennesker, der skal bruge det færdige byggeri – ligger os meget på sinde. Vi plejer at sige, at vi bygger fremtiden – af mennesker til mennesker. For når vi konstant husker på de mennesker, der skal have deres dagligdag her, så oplever vi, at alle involverede parter hele tiden gør sig ekstra umage. Hele tiden har fokus på at vælge de rigtige løsninger, sagde han.

Borgmester i Rødovre, Erik Nielsen, glædede sig over det stigende børnetal i kommunen og ser frem til at institutionen står færdig. 

- Når vi holder rejsegilde i dag, så er det fordi vi har et akut behov for pasning. Alle de børn, der står her i dag – det er faktisk deres institution, vi står midt i. Så tak fordi vi må være her. Vi skal nok skynde os at gøre det færdigt. Jeg er ikke sikker på at ventilationen bliver af samme omfang som i dag, men noget derhen ad kunne vi måske godt risikere, sagde han med henvisning til, at stålkonstruktionen er rejst og gulvene støbt – og efterårsvinden dermed ventilerede rejsegildet godt og grundigt.

Daginstitutionen bliver opført i to plan og bliver på cirka 1.700 kvadratmeter. Den skal rumme 180 børn og bliver en lys og moderne daginstitution. Udenfor kommer der en naturlegeplads med masser af udfordringer og aktiviteter for børnene, som både inden- og udendørs vil kunne tage en rutsjebane ned fra 1. sal. Daginstitutionens tag bliver begrønnet, så bygningen falder ind i omgivelserne. En flot institution i høj kvalitet, så den lever op til standarden i Rødovre.

Arkitektonisk vil institutionen harmonere med de omkringliggende bygninger og den karakteristiske natur, der indbyder til spændende og utraditionelle udearealer, som er en vigtig del af det kulturhistoriske Espevangsområde. 

Beton, murer og tømrerarbejde bliver udført af JFP Murer & Tømrers egenproduktion. Byggeriet skal afleveres i medio 2019.

 

Tilbage

Seneste nyt fra Murer & Tømrer

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up