JFP Murer & Tømrer sikrer certificering før aflevering

21. december 2021

JFP Murer & Tømrer sikrer certificering før aflevering JFP Murer & Tømrer sikrer certificering før aflevering

JFP Murer & Tømrer har i totalentreprise opført 29 boliger for AP Ejendomme A/S i Kolding. Byggeriet bliver endelig afleveret i januar 2022 og har allerede nu opnået svanemærkning ved Miljømærkning Danmark.

Det svanemærkede byggeri er JFP Murer & Tømrer’s første og ligger på Tvedvej i Kolding. Byggeriet er på 3.400 m2 og indeholder 9 rækkehuse i 2 ½ plan og 20 lejligheder. Svanemærkningen har stillet store krav til kvaliteten at de materialer, der er anvendt herunder skrappe krav til kemiske produkter. Byggeprocessen er blevet kortlagt under hele byggeriet af en uvildig tredjepart, og Miljømærkning Danmark har løbende godkendt materialer mv.

Tæt samarbejde omkring processen
Under byggeriet har alle underentreprenører skullet redegøre for godkendte produkter og processer i forhold til svanemærkningens kriterier. Dokumentationen er blevet kontrolleret af Arkitema, som både har været arkitekt på byggeriet og rådgiver på svanemærkningen. Skulle der anvendes ikke godkendte produkter, skulle disse gennem godkendelsesproces hos Miljømærke Danmark, inden de kunne anvendes i byggeriet.

Der har været et godt samarbejde med senior bæredygtighedsspecialist fra Arkitema, Lone Bjørnholdt Kristensen som udtaler: ”Vi har haft et virkelig godt samarbejde med JFP Murer og Tømrer omkring svanemærkningen. Deres bæredygtighedsansvarlige på byggeriet, Iben Bach har gjort et kæmpe stykke arbejde i forhold til at følge op på underentreprenørerne og sørge for alle dokumentationer. Det har lettet processen betydeligt.”

Svanemærkning 
AP Pension introducerede i juni 2019 som det første pensionsselskab i Danmark en bæredygtighedslinje under navnet ”AP Bæredygtig”. Iflg. den skal alle fremtidige boligbyggerier blandt andet være svanemærkede.

Læs også: JFP Murer & Tømrer har afholdt rejsegilde på svanemærket byggeri

Tilbage

Seneste nyt fra Murer & Tømrer

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up