JFP Murer & Tømrer fortsætter væksten

23. november 2021

Per Holm Iversen - JFP Murer & Tømrer / Foto JFP Per Holm Iversen - JFP Murer & Tømrer / Foto JFP

JFP Murer & Tømrer er netop kåret som Gazelle-virksomhed for 4. gang og væksten stopper ikke her. I 2021 er omsætningen stadig på himmelflugt, og derfor skal medarbejderstaben øges. 80 medarbejdere skal blive til flere, og særligt tømrerafdelingen skal udvides.

33% flere tømrere
Per Holm blev ansat som tømrermester i JFP Murer & Tømrer den 1. maj 2021 og fortæller: ”Jeg blev ansat til at udvide tømrerafdelingen, så den dels kan tage større tømreropgaver og dels udgøre en større enhed i JFP Murer & Tømrer. Det er jeg godt i gang med. Jeg har på de seneste måneder øget medarbejderstaben med 33%, og vi søger fortsat 5-6 tømrere. Jeg synes, det er attraktivt at være i JFP Murer & Tømrer. Vores moderselskab, JFP leverer mange opgaver til os, hvor vi arbejder tæt sammen om at komme i mål. Det giver en helt særlig team ånd og vores fælles værdisæt med godt arbejde, aflevering til tiden og høj kvalitet kommer i spil. Vi har vores egen miljøorganisation i JFP med sikkerhedsledere på alle pladserne. Det er stærkt som virksomhed. Jeg håber, vi kan tiltrække nogle gode folk, som er hele fundamentet for vores vækst.”

Fra lærling til formand på rekordtid
Mikkel Andersen startede som arbejdsmand og er nu på sjette år formand i JFP Murer & Tømrer. Mikkel fortæller: ”Jeg blev ansat som arbejdsmand i 2010 og gik efter ½ år i lære som tømrer. I sommeren 2014 blev jeg færdig som tømrer, og allerede i foråret 2015 fik jeg min første plads som formand. Jeg er glad for at være i JFP Murer & Tømrer. Der er frihed under ansvar, og jeg kan godt lide både at være formand og arbejde med mit fag. Der er også stor alsidighed i jobbet. Jeg er på mange forskellige pladser - fra plejehjem til boliger til børnehaver, og nu på 2. år som ansvarlig for tømrerentreprisen på en meget stor renoveringssag i København. 216 boliger renoveres og oveni renoveringerne laver vi 21 nye taglejligheder, som er en drøm at få lov til som tømrer.”

4 ben i JFP Murer & Tømrer
JFP Murer & Tømrer A/S er et datterselskab under JFP a/s med 4 ben at stå på - tømrer, murer, beton og elementmontage. JFP Murer & Tømrer udfører både fag-, hoved- og totalentrepriser og er kendetegnet ved ordentlighed, grundighed og kvalitet.

Vil du med på holdet? 

Læs også: JFP Murer & Tømrer Gazelle-virksomhed 4 år i træk

Tilbage

Seneste nyt fra Murer & Tømrer

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up