JFP bygger DGNB Guld plejecenter i 5 etager

22. januar 2021

Facaden på Betty III giver byggeriet et helt særligt udtryk, og var en af de ting, der blev nævnt i dommerbetænkningen, da JFP og teamet vandt totalentreprisen.Facaden på Betty III giver byggeriet et helt særligt udtryk, og var en af de ting, der blev nævnt i dommerbetænkningen, da JFP og teamet vandt totalentreprisen.

JFP bygger DGNB Guld plejecenter med træfacade i 5 etager.

JFP opfører Betty III plejecenter med 125 plejeboliger på Frederiksberg. Facaden udføres i træ i 5 etagers højde og er den første af sin art i Danmark. Den er en del af den kommende DGNB Guld certificering.

JFP er specialist i sundheds- og plejesektoren og opfører med Betty III det 5. plejecenter på 5 år. Betty III skal indgå i Generationernes Byrum på Frederiksberg.

DGNB Guld certificering giver spændende løsninger
Kravet fra de to bygherrer, Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forenede Boligselskaber om DGNB Guld certificering sikrer nogle sunde byggematerialer og gode byggeprocesser men også et spændende valg af løsninger. Den unikke træfacade i 5 etagers højde er et eksempel. Den er den første af sin art i Danmark og er både flot og bæredygtig. Af øvrige DGNB-tiltag er der indenfor arbejdsmiljø øget fokus på støj- og støvudvikling, og der er fokus på energiforbrug, affaldssortering og naboorientering. Hele projektets udformning ift. arealanvendelse og mulighed for regulering af indeklima er også en del af certificeringen.

Montage af træelementer
Der monteres samlet 8.375 m² træelementer, som består af ca. 450 enheder. Elementerne på 1. til 5. sal blev færdigmonteret i uge 1 og stueetagen forventes som det sidste lukket i februar. Facaden giver byggeriet et helt særligt udtryk, og var en af de ting, der blev nævnt i dommerbetænkningen, da JFP og teamet vandt totalentreprisen på Betty III i oktober 2018.

Betty III
Betty III omfatter udover 125 plejeboliger også servicearealer og multihal. JFP og de valgte rådgivere har, udover udvikling af projektet, også deltageet i udarbejdelsen af lokalplanen for området. Projektet er på 10.840 m² fordelt på 5 etager med tilhørende udearealer, som skal være med til at sikre en mangfoldig og levende bydel. Plejecentret er del af et område på Betty Nansens Alle, som kommer til at dele udeområder med to andre bebyggelser: Betty I, som er handicapboliger og ungdomsboliger og Betty II, som er en plejeinstitution. De tre Betty bebyggelser indgår i Generationernes Byrum.

Tilbage

Seneste nyt fra Murer & Tømrer

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up