Første spadestik for HK MidtVest

10. februar 2017

Det var en særlig dag, da JFP Murer & Tømrers direktør Mikkel N. Steffensen forleden tog første spadestik til det kommende domicil for HK MidtVest i Herning - sammen med formanden for HK MidtVest, Karin Østerby.

Hos JFP Murer &Tømrer har vi sat nye visionære mål – og med byggeriet af HK Huset tager vi det første store skridt mod at indfri dem. Et domicilbyggeri for en landsdækkende fagforening er en opgave skræddersyet til JFP Murer & Tømrer: ”Vi sætter en ære i at finde og vinde opgaver i denne kaliber – og især at udføre arbejdet og aflevere opgaven til bygherrens tilfredshed. Vores værdier er ord som troværdighed, handlekraft og ordentlighed – det er ikke bare noget vi siger. Det er det, vi lever efter hver eneste dag,” sagde Mikkel N. Steffensen.

Dagen var også betydningsfuld for HK MidtVest. Som Karin Østerby udtrykte det, inden hun satte spaden i jorden: ”I dag begynder vi rejsen frem mod noget, vi virkelig har set frem til. Vi får et nyt, flot HK-hus, som giver mulighed for øget vidensdeling og et bredere samarbejde blandt vores ansatte.”

JFP Murer & Tømrer indledte samarbejdet med HK MidtVest i november, da vi underskrev opgaven og efterfølgende gik i gang med projektering og med at rive de bygninger ned, som ikke skulle bevares. Nu begynder vi arbejdet med renovering af en eksisterende bygning på cirka 1000 kvadratmeter med nye vinduespartier. Der bliver revet vægge ned indvendigt for at skabe nye store lyse kontorer. Desuden bliver der sat nye indvendige døre og vinduespartier ind, ligesom lofter og vægge bliver malet og der kommer nye gulvbelægninger – både gulvtæpper og comfortgulve i polyurethan. Den nye tilbygning bliver udført i 2 plan og bygges sammen med eksisterende bygning.

Tilbygning opmures med røde mursten, alufacader i matchende rød farve. Bygningen kommer til at rumme store lyse kontorer med glaspartier samt et stort mødelokale. Ligeledes vil der komme et stort og imødekommende receptionsområde. Gulvene bliver udført med gulvtæpper og trægulve. Desuden skal JFP Murer & Tømrer stå for at etablere nye udenomsarealer med tilhørende gårdmiljø samt nye belægninger.

Tilbage

Seneste nyt fra Murer & Tømrer

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up