Espelund oppe af jorden

20. august 2018

Den dag, hvor en flok glade unger og deres forældre kan indtage den splinternye daginstitution i den nye bydel, Irmabyen ved Rødovre, rykker hele tiden nærmere. JFP Murer & tømrer, som i begyndelsen af året tog fat på at opføre Daginstitutionen Espelund, har netop fået støbt dæk over kælderen og har dermed nået endnu en milepæl i byggeriet. 

Daginstitutionen bliver opført i to plan og bliver på cirka 1700 kvadratmeter. Den skal rumme 180 børn og bliver en lys og moderne daginstitution. Udenfor kommer der en naturlegeplads med masser af udfordringer og aktiviteter for børnene, som både inden- og udendørs vil kunne tage en rutsjebane ned fra 1. sal. Daginstitutionens tag bliver begrønnet, så bygningen falder ind i omgivelserne. En flot institution i høj kvalitet, så det lever op til standarden i Rødovre.

Arkitektonisk vil institutionen harmonere med de omkringliggende bygninger og den karakteristiske natur, der indbyder til spændende og utraditionelle udearealer, som er en vigtig del af det kulturhistoriske Espevangsområde. 

Beton, murer og tømrerarbejde bliver udført af JFP Murer & Tømrers egenproduktion. Byggeriet skal efter forventning afleveres i medio 2019.

Tilbage

Seneste nyt fra Murer & Tømrer

Bliv ringet op

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up