Tømrersjak/makkerpar søges til spændende opgaver i Jylland 

Vi har travlt med spændende tømreropgaver og søger derfor et tømrersjak eller makkerpar til opgaver primært i Midt/Østjylland

I tæt samarbejde med byggeledelsen skal I være med til at udføre vores tømrerentrepriser og sikre at vi kan afleverer vores entrepriser til aftalt tid og i høj faglig kvalitet.  

Vi søger tømrere der:

  • Er dygtige, engagerede og som kan arbejde selvstændigt
  • Kan tage ansvar, er fleksible og er gode til at kommunikere og samarbejde. 
  • Med godt humør og et positivt sind vil indgå i vores teams.
  • Udfører godt håndværk og har faglig stolthed.

Vi tilbyder:

  • Et job med løn efter kvalifikation og fortjeneste
  • Gode kolleger og spændende arbejdsopgaver
  • Et job med perspektiv i en stabil og økonomisk velfunderet virksomhed
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder

Dagligdagen hos JFP Murer & Tømrer er præget af en fri og uformel tone og kan til tider være hektisk, men aldrig på bekostning af sikkerheden.

Vi har en professionel tilgang til tømrerfaget og byggestyring og forventer at vores medarbejdere yder deres bedste. Vi har et stærkt værdisæt og arbejder målrettet på at blive byggeriets bedste arbejdsplads.

Virksomhedsprofil:
JFP Murer & Tømrer er et datterselskab af byggevirksomheden JFP, som blev grundlagt i 1972 under navnet Jørgen Friis Poulsen a/s, og som i dag har afdelinger både i Herning og Vallensbæk. JFP Murer & Tømrer udfører alt fra fag-, hoved- og totalentrepriser på mindre og større byggeprojekter. Via vores egenproduktion udfører vi projekter inden for områderne: Murer, tømrer, beton og elementmontage. Projekterne er mange og meget forskellige. Vi er i dag 89 engagerede medarbejdere og forventer vækst de kommende år.

I hele JFP-koncernen er sikkerhed, arbejdsmiljø og trivsel noget, vi tager seriøst – og vi investerer konstant ressourcer i at opdatere vores håndværk og vores viden om byggeri.

Ansøgning:
Jeres ansøgning sendes til: job@jfp.dk eller kontakt Tømrermester Per Holm pr. telefon - Al henvendelse behandles fortroligt.

Vi har brug for nye medarbejdere hurtigst muligt, så vi ansætter løbende. Men vi kan altid finde plads til de rette medarbejdere.

Ønsker du nærmere oplysninger om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte:

Per Holm Iversen

Tømrermester

smartphone+45 2559 0787

Per Holm Iversen


Moderselskabet, JFP a/s opfører en række af spændende boligprojekter, erhvervsbyggerier, sygehuse, plejehjem og andre byggerier i hele Danmark. JFP a/s blev grundlagt i 1972 og er i dag en solid og kapitalstærk virksomhed, der leverer hoved- og totalentrepriser i hele Danmark, samt egenproduktion inden for beton, elementmontage, murer og tømrer, via JFP Murer & Tømrer a/s.

JFP a/s stræber desuden efter at være byggeriets bedste arbejdsplads. Det afspejler sig både i det daglige samarbejde på kontoret og byggepladserne, de mange sociale arrangementer, måden hvorpå JFP a/s får privatliv og arbejdsliv til at spille sammen og ikke mindst muligheden hver enkelt medarbejder har for at tage ansvar og gøre karriere.

keyboard_arrow_up