Ny administrativ funktion i Solid og veletableret byggevirksomhed

JFP Murer & Tømrer a/s (et datterselskab i JFP a/s) beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Virksomheden, der er attraktivt beliggende i Herning og har afdelingskontor i Vallensbæk, med en stærk sammensætning af egenproduktion løser vi både hoved- og totalentrepriser.  JFP Murer & Tømrer a/s er inde i en stærk udvikling, hvilket betyder, at vi vil styrke organisationen med en dygtig og selvkørende Projektsekretær, der motiveres af at være det administrative omdrejningspunkt og kan gå med på rejsen.

PROJEKTSEKRETÆR

Jobbet:

Med udgangspunkt fra virksomhedens kontor i Vallensbæk, og i tæt samarbejde med afdelingschefen, bliver du det administrative omdrejningspunkt for kontor og byggepladserne.
Stillingen er nyoprettet, og du skal selv være med til at udvikle funktionen, der får en bred berøringsflade, med mange ”tovender” der skal bindes sammen i en spændende og dynamisk hverdag.
Én af dine væsentlige opgaver bliver løbende at støtte afdelingschefen administrativt, således, at der altid er ”orden i papirerne” og at vi løbende kan være på forkant med situationen. Herudover bliver dine opgaver mangeartede, eksempelvis:

  • Administrativ backup til salg, tilbud og kalkulation
  • Supportere projektledelsen med projektrelaterede opgaver
  • Administrativ oprettelse af byggeprojekter og løbende ajourføring af dokumenter mv.
  • Indsamling, arkivering og distribution af projektdokumentation og projektmanualer samt afrapportering til direktion og bestyrelse
  • AD hoc opgaver i forbindelse med kontordrift

Kvalifikationer:

Du har en solid erfaring med lignende opgaver – meget gerne erhvervet i en projektvirksomhed inden for byggebranchen. Som person er du engageret, vedholdende, robust og fremsynet. Du arbejder selvstændigt og evner at prioritere og løse dine opgaver, uden at de er beskrevet i detaljen. Din struktur er i særklasse og du har gåpåmod, der går fint i spænd med dine gode samarbejdsevner og naturlige talent for at arbejde på tværs af organisationen.

Du trives med forandring og hurtige beslutninger, ligesom du evner at arbejde med et bredt spænd af opgaver, der til tider kræver en skarp prioritering. Du er stærk i både skriftlig og mundlig dansk, og så er du naturligvis fortrolig med IT og Excel behersker du på et godt niveau.

Du tilbydes:

Et meget alsidigt og selvstændigt, men også krævende job i en spændende og uformel organisation, hvor professionalisme og initiativ er nøgleord - og hvor fremsyn og fokus på de rigtige løsninger, kombineret med et stærkt fællesskab, er bærende elementer i hverdagen.

Du skal selv være med til at støbe fundamentet for din egen arbejdsmæssige fremtid både for så vidt angår dine opgaver og din fremtidige rolle i organisationen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en kompetent og uformel ledelse, som går forrest med energi og engagement.

Løn og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Er du den rette profil, mærkes dit CV og ansøgning Projektsekretær og send den til HR Direktør Janni Hummelshøj job@jfp.dk - Al henvendelse behandles fortroligt.

Moderselskabet, JFP a/s opfører en række af spændende boligprojekter, erhvervsbyggerier, sygehuse, plejehjem og andre byggerier i hele Danmark. JFP a/s blev grundlagt i 1972 og er i dag en solid og kapitalstærk virksomhed, der leverer hoved- og totalentrepriser i hele Danmark, samt egenproduktion inden for beton, elementmontage, murer og tømrer, via JFP Murer & Tømrer a/s.

JFP a/s stræber desuden efter at være byggeriets bedste arbejdsplads. Det afspejler sig både i det daglige samarbejde på kontoret og byggepladserne, de mange sociale arrangementer, måden hvorpå JFP a/s får privatliv og arbejdsliv til at spille sammen og ikke mindst muligheden hver enkelt medarbejder har for at tage ansvar og gøre karriere.

keyboard_arrow_up