Er du vores nye praktikant i JFP eller JFP – Murer & Tømrer?

Forårssemester 2022

Vi søger praktikanter både på Sjælland og i det jyske til vores spændende projekter.

Vi er på udkig efter de bedste praktikanter i Danmark – som er nysgerrige på, at få den bedste læring med i bagagen, samtidig med at de får mulighed for at komme ind og arbejde for og med kompetente kollegaer.

JFP tilbyder praktikforløb for ingeniør-, konstruktør og maskinmesterstuderende. Som praktikant deltager du i et igangværende byggeprojekt hos enten JFP eller vores datterselskab JFP Murer & Tømrer, som arbejder med mindre projekter og fagentrepriser.

I øjeblikket søger vi praktikanter blandt andet til følgende projekter:

  • Olof Palmes Alle, Aarhus - Totalentreprise
    Opførelse af 350 almene lejeboliger, fordelt på 300 ungdomsboliger og 50 familieboliger, på den gamle
    journalisthøjskoles grund i Aarhus Nord. Projektet bliver DGNB Guld certificeret.

  • Boliger Store Torv, Tingbjerg - Totalentreprise
    Projektet omfatter 120 eksklusive boliger på Tingbjerg, Brønshøj. Boligbyggeriet består både af små ungdomsboliger og store penthouse lejligheder. Byggeriet skal DGNB certificeres.

  • Kong Gauers Gård - Råhusentreprise
    Storentreprise på opførelsen af Kong Gauers Gård plejecenter. Projektet omfatter 79 plejeboliger med tilhørende servicefaciliteter og lægeklinik samt en daginstitution til 120 børn. Grunden er beliggende i Børkop ved Vejle. Bæredygtighed og FN’s verdensmål har været i stor fokus under udvikling af projektet.

  • Eilersminde Plejehjem, Tingbjerg - Totalentreprise
    Projektet Eilersmindes Plejehjem omfatter opførelse af 120 plejeboliger med tilhørende produktionskøkken, servicefaciliteter, en dagligvarebutik samt et overdækket parkeringsområde.

  • JYSK, Brabrand - Totalentreprise
    Udvidelse af JYSK’s hovedkontor i Brabrand ved Aarhus. Udvidelsen er på knap 10.000 m² og omfatter 2 nye kontorfløje, et auditorie til 400 personer, fitness, omklædning, museum og teknikum. Projektet skal DGNB Certificeres.

  • Plejecenter Toftehaven, Ballerup - Totalentreprise
    Udvidelsen af Plejecenter Toftehaven indeholder 48 plejeboliger. Dertil kommer servicearealer og kælder med teknikfaciliteter. Byggeriet skal have et arkitektonisk samspil med det eksisterende byggeri, som er opført i 1968 og 2004, men der skal tænkes bæredygtighed ind i materialevalg og løsninger.

  • Oksbøl Kaserne - Hovedentreprise
    Projektet ”Modernisering og renovering af Hærens Mandskab og Materialefaciliteter” består af en udvidelse af Oksbøl Kaserne med 8.300 m² mandskab og garagebygninger samt 25.000 m² udendørsareal.

  • Kalkulationsafdelingen, Herning
    Som praktikant i kalkulationsafdelingen får du fingrene i de rigtig store tal og hjælpe med at give de helt rigtige tilbud på et væld af spændende byggesage.

  • Herlev Byskole - Hovedentreprise
    Projektet omfatter renovering af eksisterende lokaler samt opførelsen af en ny daginstitution i umiddelbar tilknytning til Herlev Byskole. Projektet udføres af datteselskabet JFP Murer & Tømrer.

  • Store Mølle Vej, Amager - Hovedentreprise
    Renovering af boligkarré på 18 opgange. Renoveringen omfatter etablering af ny tagkonstruktion med 21 nye taglejligheder og tilhørende tagterrasser samt renoveringsarbejder i kælder, opgange og 216 lejligheder. Projektet udføres af datterselskabet JFP Murer & Tømrer.

Er det dig vi søger?
Som praktikant i JFP eller JFP Murer & Tømrer skal du regne med at blive inddraget i planlægning, koordinering, kvalitetssikring, arbejdsmiljø, entreprisestyring og projektopfølgning. Du får også indblik i økonomistyring og vil medvirke i møder som UE-møder, sikkerhedsmøder, formandsmøder, logistikmøder, tidsplanlægningsmøder og fælles koordineringsmøder. Derudover kan du nyde godt af vores gode forhold på lige fod med dine kolleger.

Du kan forvente en spændende hverdag som en del af et velfungerende team, hvor omgangstonen er uformel og ligetil.

Vi forventer at du:

  • Er ambitiøs og har lyst til at udvikle din faglighed.
  • ​Er nysgerrig og har lyst til at blive udfordret.
  • Er positiv, deltager i hverdagen på byggepladsen og/eller på kontoret.
  • Har gode byggetekniske kompetencer, materiale- og produktkendskab.
  • Har drive og mod på selvstændigt at tage fat og kaste dig ud i opgaverne.
  • Er fleksibel og brænder for ansvar og læring.
  • Har et godt kendskab til Microsoft Office pakken og Project Manager
  • Har evner for godt købmandskab.

Tiltrædelse: Efteråret 2022

Vil du med på holdet:
Så mail din ansøgning med CV til HR på job@jfp.dk Mrk. Praktikant i emnefeltet.

Vil du høre mere om et praktikforløb i Jylland så kontakt:

Mikkel N. Steffensen

COO / Direktør, Partner

smartphone+45 2559 0777

Mikkel N. Steffensen

Vil du høre mere om et praktikforløb på Sjælland så kontakt:

Morten Andreasen

Afdelingschef, Partner

smartphone+45 2559 0758

Morten Andreasen

Al henvendelse behandles fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på stillingsannoncen, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Yasmin blev fastansat efter praktikperioden
Yasmin Al Malla har været i praktik som byggeleder hos JFP i 10 uger fra august til oktober 2020. Nu er hun blevet fastansat som byggeleder, og roser JFP for hele forløbet.

Yasmin Al Malla fortæller: ”Jeg har været rigtig glad for at være hos JFP i min praktikperiode. Jeg var i praktik som byggeleder og har haft en helt fantastisk projektchef – Peter Hansen, som har hjulpet mig hele vejen igennem. Han har både hjulpet mig med min eksamen, givet mig den tid, jeg har haft brug for, også til skolearbejde og taget sig tid til at vise og forklare mig, hvordan real life er på en byggeplads. Og han har været ærlig omkring, hvad jeg selv kunne gøre bedre. Det sætter jeg enormt stor pris på. Mine kolleger i JFP har jeg også kun roser til overs for. De har støttet mig hele vejen igennem og haft fokus på, at jeg skulle lære. Jeg er virkelig glad for forløbet, og nu er det hele endt med en fastansættelse som byggeleder. Det er jo et drømmescenarie. Jeg er virkelig stolt.”

Tidligere praktikant i JFP Yasmin Al Malla er ny fastansat

Bliv ringet op

Vi er altid på jagt efter de helt rigtige medarbejdere og vil gerne høre fra dig, hvis du mener, at du passer ind hos JFP. Skriv dine oplysninger herunder - så ringer vi dig op!

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up